Konkurrencestatens pædagogik
Foredraget omhandler den store transformation af dansk pædagogik, der i disse år kulminerer med en række tiltag og reformer på skole- og uddannelsesområdet. Der vil blive taget et udgangspunkt i spørgsmålet om, hvorvidt forskellige normative pædagogikker kan begrundes, og ud fra hvilke kriterier en sådan mulig begrundelse kan finde sted. I dette ligger også et spørgsmål om, hvad pædagogik er, samt et spørgsmål om, hvorfor og hvorledes et normativt, pædagogisk argument må og kan formuleres. Det store spørgsmål er: Hvilken kvalitet har de aktuelle forandringer?
|