Pædagogik i døgninstitutionen

I foredraget sættes der fokus på døgninstitutionspædagogikken fra to vinkler - en teoretisk og en praktisk.

Døgninstitutionspædagogikken kan teoretisk betragtes som almen pædagogik i særlige rammer. Uanset om man er anbragt eller ej, er pædagogikkens grundlæggende og antinomiske forhold de samme. Eksempelvis består det pædagogiske paradoks - som det f.eks. formuleres af Rousseau og Kant – upåvirket i en døgninstitutionel ramme. Individet er i et etisk perspektiv det samme, uanset diagnosticering, særlige behov eller boform. Forskellen findes derimod i selve rammen og i det særlige fokus, en speciel livssituation afstedkommer.

 

Dette almenpædagogiske udgangspunkt kan bidrage til en mere nuanceret og konstruktiv debat om pædagogisk teori og praksis i forhold til døgnanbragte unge. Når man er anbragt, skal man som alle andre finde sin egen, helt unikke, vej i livet og i fællesskabet, og derfor må pædagogikken i døgninstitutionerne anerkende menneskelivets helt almene problemstillinger. Vi kan ikke vide, hvad barnet skal, kan og vil blive, men vi kan heller ikke undlade at drage en bestemt form for omsorg. I dette paradoks finder vi en stor og vedvarende udfordring, men også et livsbekræftende perspektiv.