Velkommen

Brian Degn Mårtensson

Pædagogisk filosof, forfatter og foredragsholder

briandegnmaartensson@gmail.com

"Vi er blevet givet et liv, og derefter er der ikke nogen manual."

 

Pædagogikkens åbne spørgsmål

 

De første store pædagogiske tænkere (eksempelvis Locke, Rousseau og Kant) var filosoffer, der også var store politiske tænkere. Sammenknytningen af pædagogik og politik var ikke tilfældig, idet pædagogik er samfundsskabende, og altid vil være normativ. Opdragelse og dannelse er meningsløse begreber, hvis man ikke har en diskussion om, hvad man skal opdrage eller danne i og til. Dette var tidligere – med skiftende fokus – det afgørende debatfelt i den pædagogiske teori. Imidlertid har denne debat altid været kompleks og – grundet en altid ubestemt fremtid – umulig at afslutte. På denne side kan du finde holdninger til, hvordan vi kan arbejde teoretisk med sådanne grundlæggende pædagogiske spørgsmål, samt nogle bud på, hvordan vi kan handle i praksis - trods disse mange åbne og svære spørgsmål.

Seneste kronik: Kære folkevalgte. I er i gang med at gøre Danmark mindre tillidsfuldt, mere ustabilt, mindre effektivt og fattigere

 

 

Demokrati betyder direkte oversat »folkestyre«, og er i en dansk tradition udtryk for, at landets styre skal ske efter folkets vilje, hvilket igen principielt forudsætter, at hver enkelt borger individuelt har taget stilling til, hvordan landet så bør udvikle sig. Særligt i Danmark har vi i mange år lagt meget vægt på, at det ikke er staten, der skal skabe sig nogle borgere, men netop borgerne, der skal skabe sig en stat. Dette afspejles stadig i vores høje grad af tillid, tilslutningen til demokratiet og vores udbredte loyalitet over for vedtagne flertalsbeslutninger.

 

 

Fra min blog:

Mellem os

 

 

 

"Når mennesker skal bo sammen på en klode, i et land eller i et lokalsamfund, er det både naturligt og nødvendigt, at der må etableres nogle regler og normer for, hvad med man individuelt og kollektivt kan tillade sig at gøre. I de vestlige demokratier har man – bl.a. inspireret af oplysningstiden og humanismen – traditionelt tilstræbt at placere formelle, nødvendige påbud og forbud i mellemrummet mellem mennesker, dvs. de steder, hvor vores handlinger potentielt mødes i konkret form. Til gengæld kan den enkelte tænke, føle og synes, som vedkommende vil. Denne begrænsning af styring til rummet mellem os har ført os langt, og ingen kan benægte, at vi især i Danmark har formået – i hvert fald periodisk – at etablere et samfund, hvor både velstand, lighed og frihed har haft relativt gode kår.”